Kloakmessen er fyldt op

132 udstillere står klar ved årets Kloakmesse i Fredericia

Torsdag den 28. og fredag den 29. januar danner Messe C i Fredericia ramme om de danske mesterskaber i kloakarbejde.

Det sker i forbindelse med Kloakmessen 2016, hvor den regerende danske mester og sølvvinderen fra 2015 er blandt deltagerne, når det går løs i de 10 sandkasser centralt på messen.

- De kaster formentlig ikke rustfri stålrør efter hinanden. Men der vil blive kæmpet på alle legale parametre, når Kloakmessen 2016 i Messe C i Fredericia torsdag den 28. og fredag den 29. januar danner ramme om de danske mesterskaber i kloakarbejde. Både den regerende danske mester og sølvvinderen fra 2015 er blandt deltagerne, når det går løs i de 10 sandkasser centralt på messen.

Både Kloakmessen og sandkasserne er fyldt op.

- Messe C har solgt samtlige stande. Der er simpelthen udsolgt. Det tager vi naturligvis som et klart signal om, at branchen både har behov for og lyst til en professionel fagmesse. Nu får vi så en messe med 132 udstillende firmaer på 7000 kvadratmeter. DM-konkurrencen får de bedst tænkelige rammer med en meget central placering i den største af Kloakmessens to haller, lyder det fra formanden for brancheforeningen Danske Kloakmestre, Henning Lübcke.

Det er Messe C, som i samarbejde med Danske Kloakmestre står bag Kloakmessen.

Læs også