Den globale traktorkoncern New Holland sponserer for femte år i træk Innovation Forum Sustainable
Danske Lars Skjoldager Sørensen, der er leder af New
Hollands Harvesting Product Management, var i fint selskab under Innovation
Forum for bæredygtighed i Paris i sidste uge.
Arrangementet 7. og 8. december var en partskonference i
tilknytning til COP 21 klimakonferencen i Paris. Her drøftede deltagerne de
mest lovende innovationer for fødevareproduktion og arealforvaltning, der kan
bidrage til at håndtere udfordringerne med en global befolkningsudvikling på
over ni milliarder.
New Holland optræder som såkaldt guldsponsor til
Innovation Forum, hvor også De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) er
partner.
Øget produktivitet
Med udspring i New Hollands Clean Energy Leader strategi,
der har til formål at støtte en bæredygtig udvikling af landbruget gennem øget
produktivitet, økonomisk udvikling af landdistrikter, lokale og nationale
fødevaresikkerhed og fremme af lokal produktion af udstyr deltog Lars
Skjoldager Sørensen i en debat.
Han forklarede, hvordan vejen til en bæredygtig fremtid
for landbruget fordrer øget effektivitet og produktivitet for at brødføde en
hurtigt voksende befolkning. Dette skal opnås gennem en effektiv og korrekt
mekanisering, mindre spild og fremtidssikring af naturressourcerne.
- For at give en idé om de fremskridt, teknologisk innovation
er i stand til, vil jeg nævne, at en mejetærsker i dag er over 15 procent mere
produktiv end for kun ti år siden, forklarede Lars Skjoldager Sørensen.
- I begyndelsen af 1900-tallet var landbrugsmekanisering
i sig selv et revolutionerende skridt. Her i dette århundrede er præcisionslandbrug
den næste revolution baseret på informationsteknologi.
Metan-traktor
Lars Skjoldager Sørensen fremhævede New Hollands Precision
Land Management (PLM) systemer som en hjælp til at øge produktiviteten på hver
kvadratmeter jord.
- Kortlægning og styresystemer kan forhindre unødvendige
behandlinger, ligesom kontrolleret trafik på jorden minimerer jordpakning og
bevarer dens frugtbarhed.
- Vejen til en bæredygtig fremtid for landbruget er
forbundet med alternative energikilder og en overgang til større
energiuafhængighed. Hos New Holland mener vi, det er muligt at levere energi
fra landbruget uden at det går ud den vigtige fødevareproduktion. Vi forsker i alternative
brændstoffer såsom biometan fra anden generations biomasseproduktion og vi har formuleret
vores vision i et projekt med en farm, der er uafhængig af energi udefra,
forklarede han om det italienske projekt, hvor New Holland driver en farm med
traktorer, der kører på egenproduceret metan.