DC: Fremrykninger går som planlagt

- Lige nu er det vores klare håb, at vi har slagtet op inden fastelavn, siger pressechef i Danish Crown Jens Hansen forud for juleferien

En stigning i antallet af tilmeldte slagtesvin kom sidste jul bag på Danish Crown.

Dengang fik man – lød forklaringen – 10.000 flere grise ind om ugen, end forventet, og det medførte måneder med forsinkede afhentninger ude hos leverandørerne. Man nåede således ikke igennem slagtepunklen inden påske, og hen på sommeren var Danish Crown derfor fortsat bagud med slagtningerne.

Men i denne uge er pressechef ved Danish Crown Jens Hansen fortrøstningsfuld forud for den forestående højtid.

- Fremrykningerne er stort set gået som planlagt, så vi er godt med. Sidste år fik vi slet ikke rykket det antal grise frem, som vi gerne ville, så lige nu er det vores klare håb, at vi har slagtet op inden fastelavn.

Jens Hansen peger også på, at der i år er en arbejdsdag mere mellem jul og nytår, end det var tilfældet sidste år.

Læs mere om, hvad Danish Crown gør for at minimere risikoen for et stort efterslæb i den trykte udgave af Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs også