I Naturstyrelsens seneste gennemgang af Danmark for at
registrere §-3 områder, har landmand Jens Borg Jensen fået et nyt areal udpeget
som § 3.
Det var han dog ikke enig i og derfor bedte han kommunen
vurdere arealet. Kommunen var enig med Naturstyrelsen i udpegningen, men det
var Jens Borg Jensen stadig ikke og han påklagede derfor afgørelsen til Natur-
og Miljøklagenævnet.
Nu har klagenævnet givet landmanden medhold i, at arealet
ikke skal udpeges som et §3-areal, meddeler LHN.
Jens Borg Jensen har under hele sagen været uforstående
overfor, at arealet pludselig skulle være omfattet af beskyttelsesloven.
- Siden 2001 har arealet været i min markplan og jeg har
gentagne gange haft det i omdrift, dvs. jeg har dyrket arealet. Luftfotos viser
jo også, at arealet ser opdyrket ud, siger han.
I afgørelsen, hvor Jens Borg Jensen nu har fået medhold,
lægger man vægt på, at luftfotos netop viser det opdyrkede areal flere år frem,
lyder det fra LHN. På flere luftfotos fra årene 1999-2014 fremstår arealet med
en meget ensartet struktur og det kan derfor ikke udelukkes, at arealet har
været omlagt op til flere gange i den pågældende periode. Det er på denne
baggrund, at klager fik medhold af Natur- og Miljøklagenævnet