Baggrunden for mødet var et forslag til fredning af Gudenådalen mellem Bjerringbro og Ulstrup fremsat af DN.
Formand for LandboForeningen Midtjylland Frede Lundgaard Madsen tilkendegav, at der er stor usikkerhed om fredningsprojektet fra lodsejernes side. Tilplantningsforbuddet er et af de elementer i fredningsforslaget, der griber meget begrænsende ind den enkelte lodsejers muligheder for at bestemme over sine arealer. Forbud mod juletræer, majs mv. griber omfattende ind i landbrugets interesser og derfor er der rart med et møde, så vi kan drøfte problemstillingerne.

Der var bred enighed om, at vand er og fortsat bliver en stor udfordring. Det er en stor udfordring både for landmænd og for naturens interesser. Oversvømmelser at både kældre, veje, marker etc. er desværre blevet omfattende.

Repræsentanter fra bestyrelsen i LandboForeningen Midtjylland og repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening drøftede flere elementer i fredningsforslaget bl.a. Trækstien, jagtinteresser, vandløbsvedligehold, bygge muligheder, adgang til naturen etc.

DN tilkendegav at fredningen ikke skal komme på tværs af afvandingsinteresser. I stedet mener DN at afvanding er en udfordring der skal løses i vandløbsregulativet, ikke i en fredning. Fra landbrugets side tilkendegav Frede Lundgaard Madsen, at vi er bekymrede for at en fredning kommer til at ligge hindringer for en effektiv løsning af afvandingsproblematikken.
DN fremlagde på mødet flere ændringer til forslaget efter dialogen med Favrskov og Viborg kommune og flere lodsejere. Bl.a. undtages majs fra tilplantningsforbuddet, side vandløb mv. er taget ud af fredningsforslaget og der vil ikke ske regulering af dræn eller grøfter.

LandboForeningen Midtjylland påpegede flere elementer i forslaget, som vil gribe omfattende ind i landbrugets muligheder for fortsat at drive erhverv og sikre den fortsatte udvikling i Gudenåoplandet.

Fra LandboForeningen Midtjyllands side vil vi følge forslaget tæt. Fredningsforslag skulle blive klar til politisk behandling i april, hvorefter alle lodsejere inviteres til orienteringsmøde af fredningsnævnet.

Fredningsforslaget for Gudenåen kan ses på: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=46117