Arla vil øge efterbetalingen til ejerne

Efter et meget hårdt år foreslår Arlas bestyrelse en øget efterbetaling til Arlas ejere, landmændene.

Arlas resultat 2015 til fordeling blandt ejerne blev 285 millioner euro (2,1 mia. kroner). I overensstemmelse med vedtægter og politikker skal dette overskud fordeles mellem efterbetaling, individuel konsolidering og kollektiv konsolidering. Repræsentantskabet træffer den endelige beslutning om fordelingen på baggrund af et forslag fra bestyrelsen.

Bestyrelsen er i denne uge kommet med sit forslag. Ifølge dette skal mere end halvdelen af overskuddet, 180 millioner euro (1,343 mia. kroner), gå direkte til ejerne som efterbetaling plus renter (128 mio. euro/955 mio. kroner) og individuel kapital (52 mio. euro/388 mio. kroner). De resterende 105 millioner euro/783 mio. kroner foreslås konsolideret som kollektiv kapital.

Se gennemsnitstal pr. kilo mælk i tabellen på siden. Tabellen viser også, hvordan fusionsaftalerne stadig påvirker efterbetalingen og konsolideringen for MUH Arla, EAGM Walhorn og Arla UK-andelshaverne.

Forslaget er ikke i overensstemmelse med konsolideringspolitikken, da flere penge foreslås udbetalt, end hvis man havde fulgt den vedtagne politik. Formand Åke Hantoft forklarer årsagen:

- Allerede i august enedes bestyrelsen om at sigte efter en efterbetaling på dette niveau. Vi er fuldt ud klar over den vanskelige situation, vores ejere står i, og det er grunden til, at vi afviger fra repræsentantskabets konsolideringspolitik i vores forslag.

Repræsentantskabet vil drøfte forslaget

Læs også