Hvis du var tilmeldt i 2015, men ikke leverede nogen præmieberettigede dyr i 2015, bliver du automatisk frameldt ordningen.

Men du kan på lige fod med andre producenter tilmelde dig ordningen i 2016 via Fællesskema 2016 og NaturErhvervstyrelsen skal have modtaget din tilmelding til slagtepræmieordningen senest ved fristen for forsinket indsendelse af fællesskemaet, dvs. senest 16. maj 2016.

Hvis du allerede har indsendt dit Fællesskema

Har du allerede indsendt dit Fællesskema 2016, men uden tilmelding til ordningen om slagtepræmie, skal du gøre følgende:

  • Gå ind på Tast selv-service
  • Opret en ændring til Fællesskema 2016
  • Tilmeld dig ordningen på ”Forside” – ”Slagtepræmie for kvier, tyre og stude”
  • Indsend ændringen


Har du allerede indsendt dit Fællesskema 2016 med tilmelding til ordningen om slagtepræmie, skal du ikke gøre noget.

Din tilmelding gælder fra 1. januar 2016

Hvis du tilmelder dig i Fællesskema 2016, gælder tilmeldingen fra 1. januar 2016 og indtil, du skriftligt framelder dig ordningen eller ét år ikke slagter eller udfører støtteberettigede dyr.

Hvis du var tilmeldt ordningen i 2015 og har leveret mindst ét præmieberettiget dyr i 2015, er du automatisk tilmeldt ordningen om slagtepræmie i 2016.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsen på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til landbrug@naturerhverv.dk.