Fødevareminister er stolt af MRSA-aftale

Ifølge fødevareminister Dan Jørgensen vil man med en ny plan reducere næsten en tredjedel af antibiotikaforbruget i svinestalde på ti år

En politisk aftale om en handlingsplan, der skal reducere forekomsten af MRSA i den danske svineproduktion er faldet på plads.

Og det glæder fødevareminister Dan Jørgensen (S) sig over. På sin Facebook-side peger han således på, at han sidste år – sammen med sundhedsministeren – nedsatte en ekspertgruppe, der skulle give anbefalinger til, hvad der kan gøres for at begrænse MRSA i danske svinestalde.

- I går fik vi en bred politisk aftale, der følger ekspertgruppens anbefaling om at reducere brugen af antibiotika med 15 procent i Danmark. Samlet set vil vi med denne plan have reduceret næsten en tredjedel af antibiotikaforbruget i svinestalde i Danmark på ti år, skriver Dan Jørgensen i en statusopdatering og fortsætter:

- Jeg er stolt over, at det lykkedes at lave en aftale, der støttes af alle partier i Folketinget (minus Liberal Alliance).

Læs også