Fristen for at trække ansøgningen om betalingsrettigheder fra den nationale reserve tilbage er 11. maj
NaturErhvervstyrelsen har hidtil meldt ud, at der kan
søges om betalingsrettigheder – så længe man opfylder betingelserne.
- Men EU-kommissionen har nu præciseret, at hvis du søger
om betalingsrettigheder som ung landmand, kan du kun søge fra den nationale reserve
én gang i løbet af de første fem år efter etablering. Du skal være under 41 år
det år, du søger, skriver styrelsen på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at hvis man søger som nyetableret, kan
man søge fra den nationale reserve én gang i løbet af de første tre år efter
etablering.
- Hvis du allerede har indsendt en ansøgning for et mindre
antal betalingsrettigheder i 2015, og forventer at ville søge for et større
antal – for eksempel i 2016 – kan du vælge at trække din ansøgning tilbage,
lyder det fra NaturErhvervstyrelsen.
Fristen for at trække ansøgningen om betalingsrettigheder
fra den nationale reserve tilbage er 11. maj, som også er fristen for at
indsende ændringer til fællesskemaet.