Styrelse betaler støttetræk tilbage
NaturErhvervstyrelsen peger på et samlet sanktionsbeløb på omkring 11 millioner kroner, der skal tilbagebetales
- En foreløbig opgørelse peger på et samlet sanktionsbeløb for alle sager på cirka 11 millioner kroner, lyder det fra NaturErhvervstyrelsen.
NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen har undersøgt det juridiske grundlag for at trække landmænd i landbrugsstøtte, når de ikke overholder krydsoverensstemmelsesreglerne om to meter-bræmmer.
- Styrelserne er kommet frem til, at der kan være tvivl om den lovmæssige hjemmel for støttetrækket og har derfor besluttet at tvivlen bør komme landmændene til gode. Endvidere ændrer de to styrelser nu i to relevante bekendtgørelser, så der fremadrettet ikke er tvivl om, at landmænd kan trækkes i landbrugsstøtte, hvis de gødsker i to meter-bræmmerne, skriver NaturErhvervstyrelsen på sin hjemmeside.
Konkret ændrer styrelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og krydsoverensstemmelsesbekendtgørelsen samt vejledningen hertil.
Desuden sættes ressourcer af til en udvidet gennemgang af regler og praksis på krydsoverensstemmelsesområdet. Hensigten er at afdække behovet for andre eventuelle opstramninger i hjemmelsgrundlaget.
NaturErhvervstyrelsen forventer, at alle sager blive behandlet i løbet af i år.