Genvalg hos Centrovice

Hurtig valghandling ved aftenens generalforsamling i Vissenbjerg.

Tidligere år har valghandlingen  ofte trukket lang tid ud ved den fynske landboforeningsgeneralforsamling. Sådan blev det ikke i år.

Der var således genvalg over hele linien til både den nuværende formand og bestyrelsesmedlemmerne, som var på valg.

Godt nok blev Torben L. Povlsen også foreslået ved formandsvalget, men han bad de omkring 150 medlemmer give Niels Rasmussen genvalg. Og det skete under klapsalver fra forsamlingen.

Ved bestyrelsesvalget måtte der dog en stemmerunde til, selv om der ikke var foreslået andre kandidater end de fem, som var på valg. Det var for at finde frem til, hvilken af de fem, som fik færrest stemmer, og derfor kun dermed valgtes for et år. Stemmetallene blev Torben L. Povlsen (52), Lars Langskov Nielsen (33), Carsten Hedegaard (31), Anja Kongsdal (29) og Henrik Kildegaard (27). 

Læs også