Græsforretningen intensives i Irland, hvor der er indgået aftale med Arvum om et joint venture
DLF-Trifolium vil intensivere sin græsforretning og afsætte mere
kløver- og græsfrø i Irland. Derfor er der sammen med irske Arvum gruppen
indgået aftale om et joint venture, DLF Seeds, der skal forene ejernes kompetencer
og markedskraft på det irske marked.
Den irske mælkesektor er præget af stor optimisme, og to
tredjedele af landets 17.000 mælkeproducenter forventer at ekspandere i løbet
af de næste to år.
Med Irlands adgang til oversøisk eksport af oksekød, ophør af
mælkekvoter og en politisk målsætning om en forøgelse af mælkeproduktionen med
50 procent frem til 2020, forventes der et øget behov for højtydende
kvalitetsfodergræsser til de irske græsmarker.
Irland bliver ikke uden grund kaldt ”den grønne ø”. 80 procent af
landbrugslandet er græs og kun 10 procent dyrkes med korn.