Skinker i sving sendte lastbil i asfalten
En lastbil på vej til Faaborg med 35 ton skinker væltede i rundkørsel
Det lykkedes tirsdag formiddag at få rejst den lastbil op,
der mandag kort før midnat væltede i en rundkørsel ved Hillerslev på Fyn. Det
skriver Ekstrabladet.dk.
Den væltede lastbil var fyldt med ferske skinker, og spærrede i timevis delvist for trafikken. Lastbilen var på vej til slagteriet i Faaborg, hvor skinkerne skulle forarbejdes.
- Der er tale om en lastbil med omkring 35 ton ferske skinker, der er væltet. De har hængt som penduler i lastvognens kølerum, og er formentlig kommet så meget i svingninger i rundkørslen, at lastbilen væltede, siger vagtchef ved Fyns Politi Lars Fredensborg til Ekstrabladet.dk.
Derfra forlyder det, at chaufføren brækkede kravebenet.