HCP Nordic skal have ny direktør

Johan Prior Knock bliver fungerende administrerende direktør

Med de udfordringer, som HCP Nordic står overfor, er der behov for en ændring af ledelsen, mener virksomhedens bestyrelse.

Derfor er det aftalt med Jens Christian Hundahl, at han fratræder stillingen som administrerende direktør.

- Jens Christian Hundahl har været en væsentlig del af HCP’s succes på det nordiske marked, og bestyrelsen takker Jens Christian Hundahl for hans engagerede indsats i mere end ti år i HCP, lyder det fra HCP Nordic.

I de kommende seks til ni måneder bliver Johan Prior Knock fungerende administrerende direktør, ind til der er fundet en ny person til jobbet.

Johan Prior Knock har i en årrække været bestyrelsesformand i HCP.

Læs også