- Dansk landbrugsproduktion kan blive halveret, hvis man ikke snart gør noget, sagde Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen ved foreningens generalforsamling i Odense torsdag.

Foreningen Bæredygtigt Landbrug har nu rettet op på sin økonomi og oplever fortsat tilgang af medlemmer. Alligevel er Flemming Fuglede Jørgensen ked af, at foreningen har fået ret i, at dansk landbrug er ved at blive udraderet af håbløse rammevilkår. Formanden frygter, at op mod 1.000 medlemmer kan blive tvunget ud af erhvervet, hvis ikke forholdene forbedres nu og her. 

- Over hele landet samles landmænd i disse uger til krisemøder for i fællesskab at finde ud af, hvordan man redder stumperne af dansk landbrug, der lige nu befinder sig i en af de værste kriser nogensinde. Vi er kede af, at vi har fået ret i, at danske landmænd er ved at kollapse i stor stil.

- Vi har sagt det nu i fem år, og det er virkelig beskæmmende, og for mig faktisk bedrøveligt, at vi har fået mere ret end vi egentlig frygtede, siger Flemming Fuglede Jørgensen, der frygter at dansk landbrugseksport og dansk landbrugsproduktion kan blive halveret, hvis man ikke snart gør noget.

Læs mere fra generalforsamlingen i Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.