Mellem Holbæk og Sorø ligger Store Åmose, og mosen er
udpeget til et af landets i alt 252 lokale naturbeskyttelsesområder. Det
oplyser Miljøministeriet.
Og i perioden 2015-2017 vil regeringen sammen med SF og
Enhedslisten afsætte 45 millioner kroner til et større natur- og klimaprojekt.
- De 45 millioner kroner kan for eksempel gå til at
genskabe dele af Store Åmose, der er et af Europas vigtigste moseområder, og
dermed beskytte natur, klima og kulturhistoriske værdier bedre, lyder det fra
Miljøministeriet, hvorfra man fortsætter:
- Ved at stoppe landbrugsdriften, afbryde dræn og fylde
grøfter kan der genskabes en højere vandstand i området, så nedbrydning af
tørvelaget standses.
Ifølge Miljøministeriet skal der i alt genoprettes et
areal på omkring 270 hektar.
Pengene skal blandt andet gå til en teknisk og
ejendomsmæssig forundersøgelse og til at købe arealer.