Forening lægger op til navneændring
Økologerne vil udfordre deres egen forenings navn på generalforsamlingen til marts
På programmet er blandt andet et nyt navn til foreningen, hvis medlemmer også skal se på ny vision/mission og en ny strategi. Det er bestyrelsen, der har sat navneændringen på programmet.
- Generalforsamlingen i år er noget særligt. Det er særligt hvert år, fordi det er her, foreningen for alvor er samlet, og der hvor vi kan opleve vores rige fællesskab. Det ganske særlige i år handler om, at vi både kan fejre Ø-mærkets 25 års fødselsdag, og at vi skal snakke - ja og vedtage - vores nye vision, mission og foreningsstrategi. Ja, vi skal endda udfordre vores navn, skriver formand Per Kølster i forordet til generalforsamlingsprogrammet.
Regeringens øko-politik
Også fødevareministeren har som nævnt meldt sin ankomst fredag, hvor han bidrager med et oplæg om regeringens »Økologisk Handlingsplan 2020«.
Lørdagens program indeholder blandt meget andet et indlæg fra seniorrådgiver i FN’s handelsorganisation UNCTAD, dr. Ulrich Hoffmann.