Etableringskonference blev et hit

Konferencedeltagere er nu inviteret til tre gratis temaaftner i foråret

Mandag holdt Heden & Fjorden konference for unge med interesse for at etablere sig som landmænd. Flere end 100 unge fra hele landet deltog i konferencen.

Flid, sparsommelighed, god rådgivning, en seriøs forretningsplan og en partner, der er med på livsstilen, var nogle af de råd, som Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, gav de 100 unge med på vejen.

- Der er rigtig mange muligheder for at komme i gang - også med en fornuftig indtjening. I er en eftertragtet varer, sagde Morten Dahl Thomsen, chefrådgiver i Heden & Fjorden til deltagerne.

Han refererede til det faktum, at under tre procent af de danske landmænd er yngre end 35 år, og andelen af landmænd over 65 år nærmer sig 25 procent.

Konferencedeltagerne blev også inviteret til tre gratis temaaftner i foråret, hvor de blandt andet kan høre mere om finansiering og køb af ejendom. Her deltager også LandboGruppen Midtvest, der har til huse hos Heden & Fjorden.

Læs også