En ny rapport fra Europa-Kommissionen tegner et mere positivt billede af mælkepriserne i fremtiden
Faldende priser præger lige nu mælkemarkedet, men der er
måske lysere tider forude.
I hvert fald har Europa-Kommissionen netop offentliggjort
en ny rapport, hvor man konkluderer, at markedet for mejeriprodukter vil
udvikle sig positivt i de kommende år. Det skriver Landbrugsinfo.dk.
EU forventer således en gennemsnitlig mælkepris på omkring
35 eurocent pr. kilo – hvilket svarer til 2,60 kroner. Idet den danske
mælkepris typisk er højere end EU’s gennemsnit, styrker EU-rapporten ifølge
Landbrugsinfo.dk antagelsen om, at mælkeprisen på længere sigt vil være omkring
2,80 kroner. Men med betydelige udsving fra år til år.
Det er især forventningen om stigende ostepriser, der
sætter gang i EU’s positive forventninger til højere mælkepriser.
Europa-Kommissionen forudser desuden, at mælkeproduktionen
kan stige til 158 milliarder kilo i 2024, hvilket er en stigning på 12
milliarder kilo i forhold til produktionen i år.
Arlas aktuelle mælkepris er 241,3 øre pr. kg.