Danmark har mindst en fastboende ulv
En ulv har ifølge forskere slået sig ned i Midtjylland
Forskere kan for første gang fastslå, at vi her i landet har
en fastboende ulv. Det skriver DR Nyheder.
Ulven holder til i Midtjylland, hvor den har opholdt sig siden sidste år. Det viser DNA-prøver. Der er tale om en hanulv, der blev påvist syv gange i 2013 – men som altså stadig opholder sig i området.
Gennemgang af DNA-beviser og billedmateriale viser, at der siden 2012 løbende har været ulve i Danmark.
- Vi håber på en god snevinter, hvor ulvespor kan føre til nye dokumenterede fund, siger seniorforsker ved Naturhistorisk Museum Thomas Secher Jensen til DR Nyheder.