Siden 1. oktober har den nye slagtepræmie været åben. Det er muligt at tilmelde sig frem til den 31. oktober.

- Det er vigtigt, at du tilmelder dig, inden fristens udløb, hvis du ønsker at modtage slagtepræmie i hele 2015, hvor den nye ordning træder i kraft, lyder det fra NaturErhvervstyrelsen.

Ifølge styrelsen har 7.500 producenter tilmeldt sig ind til nu.

- Vi er meget tilfredse med forløbet og positivt overrasket over den store interesse, siger souschef Gitte Møller Larsen fra NaturErhvervstyrelsen på styrelsens hjemmeside.