Hold gyllen på marken

Statsminister Helle Thorning Schmidt lagde tirsdag ikke fingre imellem, da hun holdt sin åbningstale til Folketinget. Naturen skal passes på, og den skal være en del af vores fremtid.

Regeringen vil investere 195 millioner kroner ekstra over tre år, for blandt andet at fremme biodiversiteten og opretholde den grønne balance.

- Naturområder må ikke blive ødelagt, sagde statsministeren blandt andet.

Politiske mål

Natur- og miljøkonsulent Winnie Brøndum, Videncentret for Landbrug, har længe arbejdet under de politiske mål, der er sat om, at der i Danmark og hele EU skal være fokus på biodiversitet og derfor udvises hensyn til den omkringliggende natur, så den bevares.

- Den fokus er der slået en endnu tykkere streng under nu, siger hun.

- Ender gyllen utilsigtet på de mest værdifulde naturarealer, kan det skade de dyr og planter, der netop lever på næringsstoffattige arealer.

- Og det er jo fornuftigt nok, at vi sikrer, at gyllen ender, hvor den gør nytte for afgrøderne, og ikke utilsigtet i vandløb, søer eller på de mest næringsfølsomme og ugødede §3-områder, siger hun, som en reaktion på udmeldingerne.

- Vi skal udnytte gyllen optimalt, så vi får den næring til afgrøderne, som de i allerhøjeste grad har behov for, og samtidig skal vi undgå, at der tilføres for mange næringsstoffer til vores natur, siger hun, og slår et slag for, at vi forstår de udfordringer, det giver, at være blandt de af verdens mest effektive landbrugslande, hvor 65 procent af arealet er udnyttet til landbrugsjord.

Gennemreguleret aktivitet

Winnie Brøndum kalder gylleudbringningen for en temmelig gennemreguleret aktivitet, hvor både gødningsregnskaber, bræmmer, randzoner og vilkår ved miljøgodkendelser er blandt de redskaber, der forsøger at tilrette udbringningen, så uønskede effekter på naturen undgås.

- Der er kvælstofnormer og krav til udbringningsmetoder og tidspunkter, samt vilkår til skrånende arealer, landmanden skal forholde sig til, hver gang han spænder gyllevognen for traktoren, så der er regler nok. Landmændene er jo i højeste grad også selv interesseret i at optimere udnyttelsen af gyllen, så det ikke ender i det omgivende miljø. Det er dog centralt, at reglerne hænger sammen og giver mening i forhold til landmændenes hverdag, og at reglerne er til at gennemskue, siger Winnie Brøndum.

Uændret tilstand

Danmarks mest værdifulde natur er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. På §3- beskyttede arealer må tilstanden ikke ændres uden, at der er givet dispensation fra kommunen.

- Der er en række arealer, hvor man kan være i tvivl om, hvorvidt der er tale om et §3-areal. Det kan derfor være svært for den enkelte landmand at gennemskue, hvad der er et §3-område, ligesom tilstanden på arealet faktisk også kan ændres gennem årene, forklarer Winnie Brøndum.

Hun anbefaler, at man benytter hjemmesiden miljøportal.dk, hvor der findes kort med de vejledende registreringer.

- Desværre er de kort kun vejledende, så man kan ikke være sikker på, at man får de korrekte oplysninger. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt et areal er omfattet af en §3-beskyttelse, skal man derfor henvende sig til kommunen, anbefaler hun.

Fokus på biodiversitet

At gyllen på de angivne naturarealer er uønsket skyldes, at økobalancen kan forskubbes. Tilføres der mere kvælstof end naturligt, vil de kvælstofelskende arter som brændenælde, dueurt og vild kørvel tage over, og de mere sjældne arter forsvinde.

- Hele økosystemet er bygget op omkring, at diversiteten er stor. Forsvinder nogle plantearter, forsvinder også visse former for insekter, så konsekvenserne af at få gylle ud på de mest sårbare naturarealer kan skade arterne i en lang årrække fremover, siger Winnie Brøndum.

Derfor er det også vigtigt at passe på de naturarealer, der ligger lige op til de dyrkede marker. Her skal der være fokus på, at såvel gylle som kunstgødning ikke rammer naturarealerne, men bliver på markerne. 

- Det er vigtigt at overholde reglerne og sikre, at gyllen bliver der, hvor den gavner afgrøderne, men det er også vigtigt, at reguleringen er velbegrundet og forsat muliggør rentabel landbrugsproduktion, så målet om sameksistens ikke tabes siger Winnie Brøndum.

Sanktioner

For at fremme incitamentet til at passe på naturarealerne er der indført sanktioner, i fald man overtræder de angivne bestemmelser.

Her er blandt andet krav om reetablering af §3-arealer en mulighed, ligesom krav om særlige slåninger for at fjerne næringsstoffer igen kan komme på tale. Ligeledes er der krydsoverensstemmelseskrav for overgødskning og overtrædelse på §3-områder i Natura 2000-områder.

- Med den netop afholdte åbningstale, er der varslet større bødestraf for overtrædelser på §3-arealerne og et generelt forbud mod anvendelse af gødning på ellers hidtil gødskede §3-arealer, så jeg kan kun råde til, at man er særlig opmærksom på de udyrkede arealer, især skrånende arealer, fortidsminder, vandløb og søer, siger Winnie Brøndum.

- Hold gyllen derfra og lad den blive inde på marken. Det er den bedste situation for alle, siger hun.