Det er politisk vedtaget, at vi vil passe på vores natur og bevare biodiversiteten
Statsminister Helle Thorning Schmidt lagde tirsdag ikke
fingre imellem, da hun holdt sin åbningstale til Folketinget. Naturen skal
passes på, og den skal være en del af vores fremtid.
Regeringen vil investere 195 millioner kroner ekstra over
tre år, for blandt andet at fremme biodiversiteten og opretholde den grønne
balance.
- Naturområder må ikke blive ødelagt, sagde
statsministeren blandt andet.
Politiske mål
Natur- og miljøkonsulent Winnie Brøndum, Videncentret for
Landbrug, har længe arbejdet under de politiske mål, der er sat om, at der i
Danmark og hele EU skal være fokus på biodiversitet og derfor udvises hensyn
til den omkringliggende natur, så den bevares.
- Den fokus er der slået en endnu tykkere streng under nu,
siger hun.
- Ender gyllen utilsigtet på de mest værdifulde
naturarealer, kan det skade de dyr og planter, der netop lever på
næringsstoffattige arealer.
- Og det er jo fornuftigt nok, at vi sikrer, at gyllen
ender, hvor den gør nytte for afgrøderne, og ikke utilsigtet i vandløb, søer eller
på de mest næringsfølsomme og ugødede §3-områder, siger hun, som en reaktion på
udmeldingerne.
- Vi skal udnytte gyllen optimalt, så vi får den næring
til afgrøderne, som de i allerhøjeste grad har behov for, og samtidig skal vi
undgå, at der tilføres for mange næringsstoffer til vores natur, siger hun, og slår
et slag for, at vi forstår de udfordringer, det giver, at være blandt de af
verdens mest effektive landbrugslande, hvor 65 procent af arealet er udnyttet
til landbrugsjord.
Gennemreguleret aktivitet
Winnie Brøndum kalder gylleudbringningen for en temmelig
gennemreguleret aktivitet, hvor både gødningsregnskaber, bræmmer, randzoner og
vilkår ved miljøgodkendelser er blandt de redskaber, der forsøger at tilrette
udbringningen, så uønskede effekter på naturen undgås.
- Der er kvælstofnormer og krav til udbringningsmetoder og
tidspunkter, samt vilkår til skrånende arealer, landmanden skal forholde sig
til, hver gang han spænder gyllevognen for traktoren, så der er regler nok. Landmændene
er jo i højeste grad også selv interesseret i at optimere udnyttelsen af gyllen,
så det ikke ender i det omgivende miljø. Det er dog centralt, at reglerne
hænger sammen og giver mening i forhold til landmændenes hverdag, og at
reglerne er til at gennemskue, siger Winnie Brøndum.
Uændret tilstand
Danmarks mest værdifulde natur er beskyttet af
naturbeskyttelseslovens §3. På §3- beskyttede arealer må tilstanden ikke ændres
uden, at der er givet dispensation fra kommunen.
- Der er en række arealer, hvor man kan være i tvivl om,
hvorvidt der er tale om et §3-areal. Det kan derfor være svært for den enkelte
landmand at gennemskue, hvad der er et §3-område, ligesom tilstanden på arealet
faktisk også kan ændres gennem årene, forklarer Winnie Brøndum.
Hun anbefaler, at man benytter hjemmesiden miljøportal.dk,
hvor der findes kort med de vejledende registreringer.
- Desværre er de kort kun vejledende, så man kan ikke være
sikker på, at man får de korrekte oplysninger. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt
et areal er omfattet af en §3-beskyttelse, skal man derfor henvende sig til
kommunen, anbefaler hun.
Fokus på biodiversitet
At gyllen på de angivne naturarealer er uønsket skyldes,
at økobalancen kan forskubbes. Tilføres der mere kvælstof end naturligt, vil de
kvælstofelskende arter som brændenælde, dueurt og vild kørvel tage over, og de
mere sjældne arter forsvinde.
- Hele økosystemet er bygget op omkring, at diversiteten
er stor. Forsvinder nogle plantearter, forsvinder også visse former for
insekter, så konsekvenserne af at få gylle ud på de mest sårbare naturarealer
kan skade arterne i en lang årrække fremover, siger Winnie Brøndum.
Derfor er det også vigtigt at passe på de naturarealer,
der ligger lige op til de dyrkede marker. Her skal der være fokus på, at såvel
gylle som kunstgødning ikke rammer naturarealerne, men bliver på markerne.
- Det er vigtigt at overholde reglerne og sikre, at gyllen
bliver der, hvor den gavner afgrøderne, men det er også vigtigt, at
reguleringen er velbegrundet og forsat muliggør rentabel landbrugsproduktion,
så målet om sameksistens ikke tabes siger Winnie Brøndum.
Sanktioner
For at fremme incitamentet til at passe på naturarealerne
er der indført sanktioner, i fald man overtræder de angivne bestemmelser.
Her er blandt andet krav om reetablering af §3-arealer en
mulighed, ligesom krav om særlige slåninger for at fjerne næringsstoffer igen
kan komme på tale. Ligeledes er der krydsoverensstemmelseskrav for overgødskning
og overtrædelse på §3-områder i Natura 2000-områder.
- Med den netop afholdte åbningstale, er der varslet større
bødestraf for overtrædelser på §3-arealerne og et generelt forbud mod
anvendelse af gødning på ellers hidtil gødskede §3-arealer, så jeg kan kun råde
til, at man er særlig opmærksom på de udyrkede arealer, især skrånende arealer,
fortidsminder, vandløb og søer, siger Winnie Brøndum.
- Hold gyllen derfra og lad den blive inde på marken. Det
er den bedste situation for alle, siger hun.