De fælles EU-regler for økologisk biavl indeholder blandt
andet krav om, at man i placeringen af bigården skal tage højde for, at
bigården ikke må være i nærheden af områder, hvor der bruges pesticider eller
bejdset såsæd.
Med udgangspunkt i en kortlægning foretaget af Aarhus
Universitet har NaturErhvervstyrelsen i tæt dialog med blandt andre Økologisk
Landsforening og Landbrug & Fødevarer fundet en løsning for, hvordan reglerne
kan implementeres i Danmark. Det skriver NaturErhvervstyrelsen på sin
hjemmeside.
Det bliver således nu muligt at have økologisk biavl i
områder, hvor der er udover økologisk landbrug også er enkelte konventionelt
dyrkede arealer uden for omdrift. Ændringen træder i kraft fredag.
- Der er dermed flere egnede områder til økologisk biavl,
og flere eksisterende områder er blevet udvidet, så det samlede areal stiger
fra 2.000 hektar til nu 5.000 hektar, lyder det fra NaturErhvervstyrelsen.
- Ud over de kortlagte arealer vil der i fremtiden være
mulighed for flere områder for økologisk biavl. Hvis mindre ikke-økologiske
landbrugsarealer dyrkes uden brug af pesticider eller bejdset udsæd, og
biavleren kan dokumentere dette, vil NaturErhvervstyrelsen i fremtiden godkende
området til økologisk biavl.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.