Danish Crown overvejer forslag om aktiebonus
Landsforeningen af Danske Svineproducenter kommer nu med et forslag, der skal øge produktionen af slagtesvin
Landsforeningen af Danske Svineproducenter har fremsat et forslag, som foreningen mener, kan skaffe flere slagtesvin – nemlig en bonus i form af aktier til landmænd, der leverer svin til slagterierne. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Og hos Danish Crown er ledelsen klar til at drøfte forslaget, der altså gør op med andelstanken.
- Det er et interessant forslag som Landsforeningen af Danske Svineproducenter har fremsat, og vi vil nu sætte os sammen med dem for at høre nærmere om tankerne bag det, siger bestyrelsesformand i Danish Crown Erik Bredholt til Jyllands-Posten.
Her udtrykker formanden dog også sin tvivl om, hvorvidt produktionen af slagtesvin vil vokse blot, fordi der bliver hængt en gulerod op i form af aktier.