Auken ser rødt over mulig kommissær
Medlem af Europa- Parlamentet Margrete Auken er rystet over udsigten til, at spansk landbrugsminister står til at blive klimakommissær
Deriblandt den nuværende konservative, spanske landbrugsminister Miguel Arias Canete, der står til at få ansvaret for at lede EU’s klima- og energipolitik.
Hos SF kalder medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken imidlertid en katastrofe. Og hun er parat til at give spanieren det røde kort, når Europa-Parlamentet skal tage stilling til kommissærholdet.
- Jean-Claude Juncker er startet med at begå en brøler af dimensioner. Vi står over for at skulle vedtage en global klimaaftale i Paris til næste år, men manden, der nu skal forhandle på vegne af hele EU, har både rødder og fingre i olieindustrien. Det er dybt pinligt, lyder det fra Margrete Auken.
Hun peger på, at Miguel Arias Canete var landbrugs- og fiskeriminister i 2002, da Spanien blev ramt af en stor oliekatastrofe med olietankeren Prestiges forlis vest for den spanske kyst.
Retur til Spanien
Ifølge SF’eren gjorde Miguel Agrias Canete alt for at bagatellisere omfanget af skaderne, men Margrete Auken pointerer, at EU har brug for en klimakommissær, der tør at se problemer i øjnene og tage affære:
- Klima- og energipolitikken er helt central for at trække os ud af krisen og udvikle EU gennem en grøn omstilling af økonomien. Med Canete ved roret vil vi med stor sandsynlighed se en afvikling af et bare nogenlunde rettidigt klimahensyn. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at vi i parlamentet sender ham retur til Spanien og får en brugbar kommissær på denne vigtige post.
Det forventes, at den nye kommission kan godkendes af Europa-Parlamentet i løbet af oktober, hvorefter den formelt bliver udnævnt på EU-topmødet den 23.-24. oktober.