Nu kan du søge EU-støtte efter russisk importstop
Hos NaturErhvervstyrelsen arbejder man nu på at få regler, vejledning og ansøgningsskemaer på plads
Kommissionens foranstaltninger gælder for frugt- og grøntsektoren og for mejerisektoren. For sidstnævnte er der tale om støtte til oplagring af smør, skummetmælkspulver og ost.
Støtteordningerne har virkning fra nu, og i NaturErhvervstyrelsen arbejder man derfor på at få regler, vejledninger og ansøgningsskemaer kørt i stilling. Når materialet er klar, kan det findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
Ifølge NaturErhvervstyrelsen regner man med, at det bliver klart i løbet af denne uge.
Virksomheder, som forinden ønsker at anvende de nye kriseforanstaltninger, kan henvende sig til NaturErhvervstyrelsen.