Kornet er stadig grønt i Letland
Der går tre til fire uger endnu, inden vårsædsmarkerne er klar – trods varme og 30 grader
Der er nu områder i hans vinterraps, hvor ukrudtet helt har taget over.
- Selv om vi gav rapsen to gange ukrudtssprøjtning, har vi ikke kunnet styre ukrudtet.
- De cirka 200 hektar raps, der er blevet tilbage efter vores voldsomme udvintring, er tynde, trælse og beskidte og er nedvisnet med henholdsvis Roundup og Reglone.
Her bliver der ikke meget raps, konkluderer Micheal Abildtrup.
- Fredag morgen har jeg nedsprøjtet den første vinterhvede. Vi har desuden nedvisnet nogle foragre samt småstykker af rugen. Resten skal selv modne færdig.
Rugen ser godt ud
Næste weekend forventer Michael Abildtrup at kunne starte høsten af vinterraps.
- Men ellers forventer vi omkring den 4. august at skulle rigtig i gang med at høste rug. Og tre til fire uger fra nu – måske lidt før med den aktuelle varme – skulle vårbyg og vårhvede være klar.
Vårsæden står stadig med et grønt skær og ser ikke spor moden ud.
Rugen tegner til gengæld rigtig godt efter at have klaret vinteren overraskende godt. Den har dog langt sig en del her de sidste dage.