Torsdag den 10. juli blev årets første store høst-brand anmeldt til forsikringsselskabet Topdanmark. Branden startede i mejetærskeren, som netop var blevet serviceret. Udover den brændte mejetærsker betød branden skade på 20 ha vinterbyg.

Selvom forsikringen dækker en stor del af tabet, kan en brand som den-ne have store konsekvenser for landmanden:

- Det er en ubehagelig oplevelse at være offer for en brand. Udover fysiske skader og stort tab til følge, er det hårdt psykisk at være vidne til, siger Svend-Anker Worm, som er agronom i Topdanmark Landbrug.

Som vejret har været de seneste mange dage, skal der ikke mere end en enkelt gnist til at starte en brand. Derfor opfordrer Svend-Anker Worm til at man holder rent rundt om motoren og derudover passer på, at skærebordet ikke rammer sten i marken, da det er gnister herfra, der er skyld i de fleste markbrande.

Det er desuden en god idé at være forberedt på det værste:

- Opstår der en brand, er det frustrerende ikke selv at kunne gøre noget. Derfor er det en god ide, at have en ekstra pulverslukker med på meje-tærskeren og eventuelt en vandvogn eller en gyllevogn med vand med ud i marken, siger Svend-Anker Worm., der opfordrer Svend-Anker Worm til, at man installerer punktsikring på sine maskiner i form af automatisk brandslukningssystem.

jba