Direktør i Niels Peter Ravnsborg, Agrovi Nordsjællands Landboforening, mener, at bankerne er for passive eller ukonstruktive i sager med bedrifter med uholdbar økonomi.

- Jeg er enig i, at man skal tilstræbe en fælles løsning mellem landmand, institut og rådgiver, men vi har generelt ikke set, at man har villet gå ind i nogle konstruktive løsninger.

- Selvom der findes nogle unge, dygtige landmænd, som godt kunne udvikle en bedrift, så vælger man ofte at afhænde de her bedrifter til eksisterende landmænd. Det gør, at man skubber problemerne foran sig, så man får sværere ved at få en ny generation af unge landmænd, der kan overtage alle de her endnu større bedrifter. Der er ikke noget risikovillighed til at bakke op om unge landmænd.

Hvad er hovedproblemet i alt det her?

- Det er et manglende generationsskifte i erhvervet, og så synes, jeg at hele udviklingspotentialet i dansk landbrug ikke bliver udfordret godt nok til at bidrage til vores samfundsøkonomi, siger Niels Peter Ravnsborg.

Hans udmeldinger kommer efter, at først Nationalbanken og dernæst erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug, Klaus Kaiser, har opfordret bankerne til i højere grad – og naturligvis på en anstændig måde – at lukke bedrifterne med uholdbar økonomi.

Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, svarer på kritikken i Effektivt Landbrug torsdag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.