L&F: - Randzonekompensation som miljøtilskud duer ikke
- De 76,5 mio. kroner som er blevet afsat til randzonekompensation i form af miljøtilskud duer ikke, lyder kritikken fra viceformand i L&F,
- Brug pengene på udvikling og gennemførelse af alternative virkemidler og drop randzonerne. Sådan lyder opfordringen og kritikken fra viceformand i Landbrug & Fødevarer, L&F, Lars Hvidtfeldt, ovenpå den politiske beslutning om at afsætte 76,5 mio. kroner til randzonekompensation i form af miljøtilskud.
Og Lars Hvidtfeldt lægger ikke skjul på, at man i L&F fortsat har den grundlæggende holdning, at randzonerne skal helt væk.
- Randzonerne har ingen miljøeffekt, og når man med den nye aftale viser, at man heller ikke kan finde ud af at betale erstatning duer det ikke. Så laver de sådan en aftale som den hér, konstaterer Lars Hvidtfeldt, der dog på positivsiden glæder sig over at pengene trods alt på den måde bliver i landbruget.
- Men jeg tror dog ikke det er en miljøtilskudspulje, der vil blive det store træk på fra landbruget, tilføjer han.
Og han køber heller ikke argumentet, at aftalen om at udbetale randzonekompensationen som miljøtilskud, har været nødvendig på grund af tekniske udfordringer med, at kunne administrere udbetalingen som normal kompensation.
- Hvis man laver en ordning med randzonekompensation, der er svær at administrere, bør den tages af bordet. Præcist som det skete med forsyningsafgiften, fastslår Lars Hvidtfeldt.
Han mener samtidig, at når aftalen nu skulle laves, ville de 76,5 mio. kroner, der er afsat til 2015, langt bedre kunne være brugt ved at øremærke dem til forskning og udvikling af alternative virkemidler, så randzonerne helt kunne undgås.
jba