Angus Ungdom er nu en realitet

Dansk Aberdeen-Angusforening har fået en ungdomsforening.

- Alle yngre mennesker med interesse for Anguskvæg er velkomne, siger Malene Mørch, der er en af initiativtagerne og medlem af den nye forening.

Ser man sig omkring i kødkvægslandskabet, er det overvejende det »grå guld«, der dominerer.  Men heldigvis er der aktive unge mennesker, der vil gøre noget ved det problem.

De unge Angusfolk har startet en ungdomsafdeling under hovedforeningen.  Det stiftende møde blev holdt hos Malene Mørch, som har været en af de drivende kræfter bag stiftelsen af ungdomsgruppen. »Det grå guld« er selvsagt glade for det nye initiativ.

På mødet i styregruppen var der en sand storm af ideer til, hvad der kunne gøres. Fælles for gruppen var ønsket om, at på den ene side diskutere de udfordringer, der er ved at have kvæg, og på den anden side at have det sjovt og rart sammen med unge med samme interesse.

Så hold øje med Angus Ungdom på facebook og på Angusforeningens hjemmeside www.danskangus.dk. Angus Ungdom regner med at nå op på 25 medlemmer forholdsvis hurtigt.

jba

 

Læs også