Gode muligheder for etablering af mellem- og efterafgrøder i år

- Det er altafgørende for både efterafgrøder og mellemafgrøder, at de kommer tidligt i gang, lyder det fra specialkonsulent Hans Spelling Østergaard, planteproduktion, Videncentret for Landbrug.

Mellemafgrøder sås før høst, senest 20. juli og det værste for dem er ifølge Hans Spelling Østergaard, at hovedafgrøden bliver stående for længe.

- Det gælder for mellemafgrøden om at komme i gang. Og jo før hovedafgrøden kan blive høstet, jo mere tid er der tilbage til mellemafgrøden at vokse i, fortæller Hans Spelling Østergaard.

Kort vækstsæson

Mellemafgrøden skal vokse indtil næste vinterafgrøde sås, så vækstsæsonen er kort og koncentreret fra juli til sidst i september.

I en situation, hvor høsten trækker længe ud på grund af rigelige nedbørsmængder, kan mellemafgrøder være problematiske, fordi de vokser op igennem kornet. Det er dog sjældent, at det sker.

- En strategi kan være at så mellemafgrøder i de marker, der skal høstes først, siger Hans Spelling Østergaard.

- Mellemafgrøden har sin berettigelse, hvis man udelukkende ønsker at dyrke vinterafgrøder. Men det er alene interessant for dem, der har en væsentlig bedre økonomi i deres vintersæd end i vårafgrøderne. Typisk landbrug på JB 5-6 jorde, vurderer Hans Spelling Østergaard.

- Umiddelbart vil jeg mene, at de fleste vælger løsningen med efterafgrøder og så både har vår- og vintersæd. Arealet skal jo fordobles ved brug af mellemafgrøder, så det er vigtigt at tænke over alle aspekterne i det, lyder rådet fra specialkonsulenten.

Berettiget indsats

På spørgsmålet om, hvorvidt efter- og mellemafgrøder overhovedet har deres berettigelse, er Hans Spelling Østergaard ikke i tvivl.

- En god vækstsæson gør, at hovedafgrøden udnytter kvælstoffet godt. Men kvælstoffet dannes i jorden over hele året - også i efteråret, hvor hovedafgrøden er høstet, og der er det nødvendigt med en efterafgrøde, der kan reducere jordens indhold af nitratkvælstof. Det gælder navnlig på arealer med stor frigivelse af kvælstof om efteråret, som for eksempel intensivt husdyrgødede arealer.

- Kvælstof skal ikke ligge i jorden i efterårs- og vintermånederne. Der er en reel risiko for udvaskning hen over efteråret, hvor vi normalt har en betydeligt overskudsnedbør. Kvælstof gør mere gavn i efterafgrøden, der så efterfølgende kan nedmuldes og frigives til næste afgrøde, forklarer han.

- På lerjord i områder med lav vinternedbør og ikke mindst på planteavlsbrug, er optagelsen af kvælstof i vintersæd typisk stor nok, til at reducere udvaskningen. På husdyrbrug skal vintersæden dog sås tidligt for at være effektiv nok, lyder det fra specialkonsulenten.

Hans Spelling Østergaard anbefaler nedmuldning af efterafgrøder sent på efteråret, hvis man har lerjorde, og dermed minimal risiko for udvaskning. På sandjorde anbefales det derimod at vente til hen på foråret, netop for at undgå unødig udvaskning af kvælstof.