Internationalt svineseminar på Agromek

Agromek og Videncenter for Svineproduktion, VSP, står bag et internationalt seminar for alle med interesse for svineproduktion i tilknytning til Agromek, der afvikles i Herning 25.-28. november.

Svineseminaret holdes i MCH Herning Kongrescenter mandag den 24. november – dagen før Agromeks åbning. Dagen efter får deltagerne dermed mulighed for at besøge Agromek.

- Det er første gang, vi arrangerer et svineseminar, men vi oplever stor interesse fra udlandet for at høre mere om den danske model inden for svineproduktion. I udlandet er dansk svineproduktion kendt for at være meget effektiv og have et høj sundhedsstatus og derfor sætter vi fokus på, hvad det er, der gør den danske svineproduktion til noget særligt, siger Agromeks direktør Allan Pedersen.

Indlæggene på seminaret til fokusere på avl, velfærd, miljø, staldmekanisering, fodring, management og sundhed.

Læs også