Kursus i klargøring til skue

Søndag den 4. maj fra kl. 13.00-16.00 inviteres alle udstillere på Det Fynske Dyrskue uanset race og andre der ønsker at lære mere om fremvisning af heste til klargøringskursus, som forberedelse til årets dyrskuer, kåringer, fremvisninger m.m. på Vangeledgård, Vangeledgårdsvej 50, 5260 Odense S.

Kurset indebærer blandt andet vask af hest, egen fremtoning/korrekt fremvisningspåklædning, træning hjemme inden fremvisning, huld, klipning/soignering og eventuelt flettemetode, samt mønstring og mønstringsregler

Deltagere skal ikke selv medbringe hest, men der vil være heste af forskellig race, som bliver brugt til demonstration. Deltagerne vil have mulighed for selv at prøve at mønstre.

Går man med spørgsmål om udstillingen på for eksempel Det Fynske Dyrskue, vil der også være rig mulighed for at spørge.

Arrangementet er gratis og der kan købes øl/vand og kage til rimelige priser.

cab

Læs også