Fyraftensmøde med DC og den nye svine-formand
LandboSyd står for et arrangement, hvor blandt andre den nye formand for Landbrug& Fødevarer, Svineproduktion Erik Larsen deltager
Den nye formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Erik Larsen, tager fat på dyrevelfærdsaftalen og beskriver på mødet, hvordan velfærdsaftalen kan håndteres i hverdagen samt giver et bud på, hvad prisen for aftalen bliver.
Underdirektør Søren Tinggaard, Danish Crown, tager fat på situationen for svinekød ude på verdensmarkedet. Han giver sit bud på, hvordan markedet for svinekød vurderes set med DC-briller og i lyset af det importforbud, som russerne har indført efter fund af svinepest samt situationen i Ukraine.
Analytiker Troels Schmidt, Agrocura og økonomirådgiver Anders Peter Frederiksen, LandboSyd giver deres vurdering af hvordan landmænd med baggrund i usikkerheder skabt via fejlmarginer i prognoser, kan administrere dette i praksis.
Der ses ligeledes på forskellen på markedsusikkerheden og produktionsresultater og hvordan kan dette håndteres og kommunikeres.