Det kan blive dyrt at pløje permanent græs op
Danske landmænd er kollektivt forpligtet til at udlægge en vis del af det samlede landbrugsareal som permanent græs, påpeger styrelse
Men styrelsens understreger samtidig, at det kan blive dyrt. Danske landmænd er nemlig kollektivt forpligtet til at udlægge en vis del af det samlede landbrugsareal som permanent græs.
I NaturErhvervstyrelsen peger man på, at hvis arealet falder med mere end ti procent, vil der blive indført et generelt forbud mod omlægning af permanent græs. Samtidig kan landmænd blive pålagt at etablere permanent græs.
- Oppløjning kan derfor blive dyrt både for den enkelte landmand og dansk landbrug i helhed, siger enhedschef i NaturErhvervstyrelsen Lotte Dige Toft på styrelsens hjemmeside.
Råder til at vente til
efter høst
Hun konstaterer også, at mange danske landmænd næste år skal – som en
konsekvens af den nye EU landbrugsreform – udlægge fem procent af deres
omdriftsarealer som miljøfokusområder.
Hvis permanente græsarealer bliver pløjet op og omlagt til andre typer arealer nu, vil det derfor betyde, at landmandens omdriftsarealer stiger. Dermed skal der findes øget areal til miljøfokusarealer på bedriften.
- Det vil altså give nye udfordringer andre steder på bedriften, lyder det fra Lotte Dige Toft, som anbefaler, at man venter med at beslutte, hvordan man vil udlægge fem procent af sit landbrugsareal som miljøfokusområder til efter høst, når de endelige regler er på plads.