Efterlyser lokalt engagement
Formand for Jysk Landbrug Bjarne Larsen, efterlyste mere respons fra medlemmerne på foreningens generalforsamling
Formand for Jysk Landbrug Bjarne Larsen benyttede på foreningens generalforsamling tirsdag aften i Billund lejligheden til at slå et slag for et stærkere lokalt engagement fra medlemmerne, så både ledelse og bestyrelse får indspark til det fremtidige arbejde i foreningen og i rådgivningen.
Omkring 175 medlemmer var mødt op til generalforsamlingen, der blev holdt hos Jysk Landbrugsrådgivnings center i Billund.
I sin beretning var det især den nuværende regerings signalforvirring med skiftende og modstridende synspunkter og politikker, som Bjarne Larsen slog ned på – og hvor han efterlyste en aktiv landbrugspolitik, der kan trække landbruget ud af det vækst- og finansielle dødvande, som erhvervet står i nu.