Endnu et område får status af stormflodsområde
Den sydlige del af Ringkøbing Fjord bliver nu også en del af stormflodsområdet efter stormen i december
Og nu har Stormrådet afgjort, at endnu et område er en del af stormflodsområdet – nemlig den sydlige del af Ringkøbing Fjord.
Stormrådets beslutning bygger på en ny vurdering fra Kystdirektoratet af den sydlige del af Ringkøbing Fjord.
- På baggrund af en ny vurdering fra Kystdirektoratet har Stormrådet afgjort, at der også var tale om stormflod i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Det betyder, at forsikringsselskaberne nu også kan behandle sager fra det tilføjede område og vurdere, om der skal udbetales erstatning i henhold til stormflodsloven, lyder det fra formand for Stormrådet Karen Westerbye-Juhl.
Sammen med det nye område har Stormrådet herefter afgjort, at stormflodsområdet for stormfloden den 5.-6. december omfatter følgende geografiske områder:
Sjælland
Fra Køge nord om Sjælland til Storstrømsbroen, inklusiv Roskilde Fjord og
Isefjord.
Lolland og Falster
Fra Storstrømsbroen mod vest over Guldborg langs Lollands nordkyst til Tårs,
inklusiv øerne i Smålandsfarvandet nord for Lolland og Falster.
Fyn
Fra Lillebæltsbroen nord om Fyn til Svendborg.
Langeland og Tåsinge
Nord for vejforbindelsen mellem Svendborg og Spodsbjerg på Langeland.
Jylland
Fra Lillebæltsbroen (den nye) mod nord til Frederikshavn, inklusiv alle øer i
Kattegat.
Fra Skagen Gren mod syd til Hvide Sande.
Den sydlige del af Ringkøbing fjord syd for linjen mellem Hvide Sande
afvandingssluse og Velling.
Fra Ribe (Kammersluse) mod syd til Rømødæmningen, inklusiv Mandø og Rømø.
Den østlige del af Limfjorden
Fra Aggersundbroen mod øst til Hals, både den nordlige og sydlige kyst inklusiv
øer herimellem.
Den vestlige del af Limfjorden
Nissum Bredning fra Thyborøn til Oddesundbroen, både den
nordlige og sydlige kyst.
Den nordlige kyst fra Oddesundbroen til Vilsundbroen og videre mod øst til
Buksør Odde
Den sydlige kyst fra Oddesundbroen til Struer og videre mod øst til Sæbygårds
Hage samt alle øer herimellem.