Driftsøkonom råder til kontraktkøb
Afskrivningsretten kan lige så godt ligge hos landmanden som hos leasingselskabet, lyder det fra driftsøkonom
- Med kontraktkøb i stedet for leasing bevarer man sin handlefrihed. Afskrivningsretten ligger hos landmanden og ikke hos leasingselskabet. Det er klar at foretrække, siger han.
Især med muligheden for afskrivning på et femten procent højere afskrivningsgrundlag, har det været et oplagt valg og en væsentlig grund til at fremrykke et eventuelt køb af traktorer.
Vinder syv til otte procent
Det har da også været vendt ved de forskellige drøftelser af budgetlægning, at det ville være fornuftigt at købe i 2013, frem for at vente til 2014 eller 2015.
- Maskinerne bliver syv til otte procent billigere over tid. Det kan bestemt godt mærkes i det samlede regnskab og er da værd at tage med, forklarer Poul Brandstup.
Hos Gefion har man kunne spore en svag optimisme i købeevnen, og tillægge det, at planteavlerne har haft et par gode høstår i 2012 og 2013 sammenholdt med muligheden for højere afskrivning.