Driftsleder Karina Mikkelsen, Hegnsgaard på Fyn, har en kæphest, der viser sig at give pote: Hun tager temperatur på søerne morgen og eftermiddag, den dag de farer, og så igen morgenen efter.

- Ja, og hvis temperaturen var for høj i tredje måling, så får den naturligvis målt igen om eftermiddagen, siger hun.

- Det er bare alfa og omega, fastslår Karina Mikkelsen.

Taget i opløbet

- På den måde tager vi tingene i opløbet, så det ikke løber løbsk og så soen ikke når at gå for meget i stå, inden vi får taget hånd om problemet.

- Husk på, at flere af de midler man bruger mod farefeber, kun virker i 12 timer, så hvis man bare sprøjter og ikke følger op på effekten, så kan soen nå at blive rigtig syg - eksempelvis hen over natten, påpeger driftslederen.

Hun forklarer, at hun har sagt det gentagne gange på erfa-møder, men at hun først fik opbakning fra én anden driftsleder efter vedkommende endelig gik hjem og prøvede.

På flere fronter er det kun gået fremad i soholdet på Hegnsgaard efter at Karina Mikkelsen overtog det daglige ansvar for et lille års tid siden.

Læs mere i Svinefokus i Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.