Betaler man en bøde for ikke at have udlagt randzoner før sagen har været for retten, kan sagen aldrig genoptages senere, lyder det fra BL.
Bæredygtigt Landbrug oplyser på sin hjemmeside, at mange
af dets medlemmer i øjeblikket oplever, at de får breve fra
NaturErhvervstyrelsen om, at de er blevet politianmeldt, og at styrelsen
foreslår en bøde af en eller anden størrelse.
Foreningens chefjurist Bjarne Nigaard oplyser på
hjemmesiden, hvordan man skal forholde sig. Blandt andet bør man lade være med
at betale en eventuel bøde før sagen har været for retten, råder han.
- Hvis du modtager et bødeforelæg (fra politiet), så vær
opmærksom på, at hvis du betaler den, anerkender du din skyld og sagen
afsluttes. Den kan IKKE genoptages senere. Hvis du ikke betaler, har du ret til
at få sagen behandlet af en dommer, skriver han.
- Hvis en dommer dømmer dig til at betale bøden, skal du
betale bøden. Hvis randzonerne senere bliver kendt ulovlige, vil du kunne søge
om at få sagen genoptage, lyder det fra Bjarne Nigaard.
Se alle chefjuristens råd her.