Plads til mere med fleksibel forsmæk

Lely præsenterer på Agritechnica en nyskabelse på snittervognene, som øger rumindholdet betragteligt

Den største af Lely Tigo snittervognene, model XR 100, har et rumindhold på 54 kubikmeter. Men rent faktisk kan kassen rumme 100 kubikmeter snittet græs.

Det er muligt ved at sammenpresse materialet ekstraordinært med det nye fleksible, hydrauliskdrevne forsmæk.

- Under høsten vil forenden typisk stå lodret, men ved at bevæge den tilbage og frem igen trykkes materialet. Og til sidst vil den i forreste stilling øge rumarealet i vognen med seks kubikmeter, forklarer salgschef hos Lely Scandinavia, Iwer Dall.

En sideeffekt er, at Lely Tigo-vognene samtlige bliver kortere uden at miste lastevne. Funktionen kan styres via Isobus-terminalen eller en terminal i traktoren.

Tornado-lillebror

På Agritechnica viser Lely for første gang en lillebror til Lely Welger Tornado rundballepresseren med integreret wrapper. Modellen hedder RPC 245, og er en fastkammerpresser med ballediameter på 125 cm.

Det roterende Tornado-wrappersystem med lodrette plastruller er uændret i forhold til storebroderen.

Læs også