Vitaminer kan øge søernes præstationer

En amerikansk ernæringsekspert hævder, at vitaminer kan betyde en afgørende forskel for søernes præstationer

Tilstrækkeligt med vitaminer er alfa og omega for at søerne kan udnytte sine reproduktive evner og dermed præstere optimalt.

Det mener Jon Bergstrom, ernæringsekspert hos DSM Nutritional Products i Kansas, Missouri, USA.

Han mener, at den rette kombination af fedtopløselige og vandopløselige vitaminer hjælper søerne til at præstere optimalt.

- Fortidens forskning i vitaminer er typisk udført for at undersøge negative konsekvenser af for lave niveauer, men man har typisk forsømt at undersøge, hvordan vitaminerne kan understøtte en optimal produktion.

- Og en optimal produktion kræver netop vitaminer på et niveau langt, langt over det niveau, der skal til for blot at forhindre ernæringsmæssige mangler og sygdomme, påpeger han.

Ejeren af 1.300 årssøer på Brydegården ved Christiansfeld, Claes Pasgaard Erlang, er en af de danske svineproducenter, som allerede gør det, som den amerikanske ernæringsekspert råder til.

- Søerne skal have et ordentligt foder for at kunne præstere optimalt, erklærer Claes Pasgaard Erlang, som påpeger, at han søer præsterer 40 procent mere end en dansk gennemsnitsso, hvilket er hans argument for, at han ligger 15 procent over alle gængse normer.

Svineproducenten har fravænnet 38 grise pr. årsso som gennemsnit gennem det seneste år.

Læs mere i svinefokus i Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs også