Dækspecialist er klar til Hannover

Overthi – Dansk Dæk Service er specialist i dæk og fælge

Ovethi – Dansk Dæk Service deltager for tredje gang på Agritechnica Messen i Hannover. Ovethi er specialist i dæk og fælge til samtlige segmenter inden for transport.

På standen præsenteres et stort traktordæk fra Titan, 1100/45R46 med en bredde på 1100 mm og en diameter på 2159 mm, som Ovethi er eneforhandler af i Europa. Desuden præsenteres et helt nyt dæk fra Mitas, 750/65R26 SFT, monteret på en forstærket Levypyörä-fælg. Hjulet kan anvendes, når der skal opnås betydelig bedre trækkraft og mindre jordtryk end med et traditionelt industridæk.

Alsidigt dæk

Endvidere vises et radialdæk fra Nokian, 600/55R26.5 ELS, som er monteret på en LP-fælg.

Nokian ELS er et alsidigt 65 km/t radialdæk passende til enhver form for landbrugsmaskiner for eksempel traktorer, gyllevogne, mejetærskere og ladvogne.

Ovethi, som også er importør af Continental traktordæk i Danmark, medbringer fra deres produktprogram et Continental, 445/65R22.5 AC70+, som er et traktordæk beregnet til at bære 4500 kilo ved 90 km/t. 

Ovethi har snart 60 års erfaring på markedet og kan gennem sine 12 afdelinger tilbyde sine kunder en god og saglig vejledning og service.

Hal 8, stand C25

Læs også