Minimale driftsudgifter og ingen gæld er helt afgørende for de engelske mælkeproducenter, som fra årsskiftet bliver fuldgyldige andelshavere
- I 2008 deltog jeg i et kursus i Danmark med titlen »Gæld
er godt» arrangeret af et lokalt rådgivningscenter, siger Niel Dyson med et
ironisk smil. Han driver sammen med sin kone, Jane, en typisk, større
malkekvægbedrift på den fede jord i det centrale Sydengland.
- Kurset passede slet ikke til vores tankegang,
understreger ægteparret, som i øvrigt har overtaget deres slægtsgård kvit og
frit efter hendes forældre uden nogen form for betaling.
- Vi har betalt alle driftsbygningerne selv og har ikke
optaget nogen form for lån til hverken kostalden til 500 køer, installationer
eller maskiner gennem årerne.
Markant forskel til Danmark
Onsdag i denne uge stemte tæt på 100 procent af godt 1.200
britiske mælkeproducenter, som i en årrække har leveret mælk til Arla uden at
være andelshavere, ja til at blive fuldgyldige andelsmedlemmer fra 1. januar på
lige fod med danske, svenske og tyske andelshavere.
Der er imidlertid en markant forskel på driftsledelsen af
de større engelske malkekvægsbedrifter i forhold til deres nye danske
andelskolleger.
Set med danske øjne ser gårdanlægget hos Niel Dyson og
mange af de spredte bygninger både forsømte og spinkle ud. Der er ikke gjort
meget for at gårdens herlighedsværdi. Kun en lille græsplæne lige ud for det
aldrende stuehus.
- Banker låner ikke penge til investering i
landbrugsbygninger, og der er ikke nogen mulighed for skattemæssig
afskrivninger på driftsbygninger, fortæller Niel Dyson.
Alligevel er alle bygninger, som er i brug på farmen,
maksimalt 12 år gamle.
Nye stalde
- Vores løsdriftstald med plads til 500 holsteinkøer er
fem år gammel. Den er bygget mere let og åbent, end I gør i Danmark, påpeger
Niel Dyson. Vi har normalt ikke kolde vintre her i England, men sidste vinter
var dog en undtagelse med ned til 20 graders frost. Det var ikke så godt i
denne staldtype.
- Vi har faktisk en større udfordring i at holde køerne
kølige om sommeren, fortæller Jane Dyson.
Mere mælk
Gennemsnitsydelsen for køerne på Holly Green Dairy Farm
har i første halvår ligget omkring de 8.400 kg mælk. Nu ligger den imidlertid
nærmere de 9.000 kg.
- Egentlig går vi ikke så meget op i ydelsen og heller
ikke i den aktuelle mælkepris, siger Niel Dyson. Derimod har vi konstant fokus
på at holde omkostningerne nede. Det gør os mindre sårbare for udsving i
mælkeprisen, som vi har set den de seneste år.
Siden juli har Arla lokket til større mælkeproduktion ved
at betale en præmie på 6 eurocent (cirka 45 ører) for hver kg mælk, som man
leverer mere i forhold til samme periode sidste år.
- Det har betydet, at vi er gået op på tre malkninger om
dagen, hvilket godt kan betale sig for at få overprisen. Foreløbig har vi fået
250.000 kg mælk mere ud af køerne siden juli, og samlet regner vi med at nå op
på 500.000 kg mælk mere end sidste år, oplyser Jane Dyson, der arbejder næsten
fuld tid på bedriften.
Flere ansatte
Til at passe de 500 køer og 220 hektar har Dysons normalt
seks medarbejdere.
- Siden juli har vi yderligere haft to ansatte, da vi på
grund af Arlas pristillæg for merproduktion er gået op på tre daglige
malkninger, fortæller Niel Dyson.
Lønniveauet ligger omkring 30.000 Euro om året svarende
til knap 19.000 kroner om måneden for en arbejdsuge på 55 timer.
200.000 kroner pr. hektar
Ligesom i de fleste andre EU-lande, undtagen i Danmark, overdrages
slægtsgården til næste generation uden nogen betaling.
- Det kan være et problem i vore dage, når forældrene skal
ud af stuehuset og ikke får penge fra gården til at købe et hus for, fortæller
Jane Dyson. Men det betyder også, at der ingen gårde kommer ud i fri handel.
Familien beholder den gratis gård og forpagter den ud.
Hvis det skulle lykkes at finde en stump jord i området,
som er til salg i fri handel, anslår Dysons, at prisen vil ligge på godt
200.000 kroner pr. hektar.
- Man skal jo være millionær for at købe til den pris,
smiler Niel Dyson, der har nogle timers undervisning på en nærliggende
ungdomsskole ugentligt – primært for at opleve noget uden for bedriften.
Klart ja til andelstanken
Ægteparret Dysons bekender sig helt og fuldt til
andelstanken.
- Set over lang tid viser undersøgelser, at det er
andelsselskaber, som kanaliserer flest penge igennem til landmanden, påpeger Niel
Dyson.
De har derfor altid leveret til engelske andelsselskaber
og har i en årrække været medlem af AFMP, der organiserer mælkeproducenter, som
leverer mælk til Arla uden at være andelshaver.
- Vi stemte straks ja til fuldt andelsmedlemskab, da det
blev muligt – også selv om man her i England har haft dårlige erfaringer med andelsselskaber
i de seneste årtier.
- Vi glæder os til at blive medejere af Arla fra 1. januar,
siger de to meget arbejdsomme mælkeproducenter.