Britiske andelshavere er super-omkostningsbevidste

- I 2008 deltog jeg i et kursus i Danmark med titlen »Gæld er godt» arrangeret af et lokalt rådgivningscenter, siger Niel Dyson med et ironisk smil. Han driver sammen med sin kone, Jane, en typisk, større malkekvægbedrift på den fede jord i det centrale Sydengland.

- Kurset passede slet ikke til vores tankegang, understreger ægteparret, som i øvrigt har overtaget deres slægtsgård kvit og frit efter hendes forældre uden nogen form for betaling.

- Vi har betalt alle driftsbygningerne selv og har ikke optaget nogen form for lån til hverken kostalden til 500 køer, installationer eller maskiner gennem årerne.

Markant forskel til Danmark

Onsdag i denne uge stemte tæt på 100 procent af godt 1.200 britiske mælkeproducenter, som i en årrække har leveret mælk til Arla uden at være andelshavere, ja til at blive fuldgyldige andelsmedlemmer fra 1. januar på lige fod med danske, svenske og tyske andelshavere.

Der er imidlertid en markant forskel på driftsledelsen af de større engelske malkekvægsbedrifter i forhold til deres nye danske andelskolleger.

Set med danske øjne ser gårdanlægget hos Niel Dyson og mange af de spredte bygninger både forsømte og spinkle ud. Der er ikke gjort meget for at gårdens herlighedsværdi. Kun en lille græsplæne lige ud for det aldrende stuehus.

- Banker låner ikke penge til investering i landbrugsbygninger, og der er ikke nogen mulighed for skattemæssig afskrivninger på driftsbygninger, fortæller Niel Dyson.

Alligevel er alle bygninger, som er i brug på farmen, maksimalt 12 år gamle.

Nye stalde

- Vores løsdriftstald med plads til 500 holsteinkøer er fem år gammel. Den er bygget mere let og åbent, end I gør i Danmark, påpeger Niel Dyson. Vi har normalt ikke kolde vintre her i England, men sidste vinter var dog en undtagelse med ned til 20 graders frost. Det var ikke så godt i denne staldtype.

- Vi har faktisk en større udfordring i at holde køerne kølige om sommeren, fortæller Jane Dyson.

Mere mælk

Gennemsnitsydelsen for køerne på Holly Green Dairy Farm har i første halvår ligget omkring de 8.400 kg mælk. Nu ligger den imidlertid nærmere de 9.000 kg.

- Egentlig går vi ikke så meget op i ydelsen og heller ikke i den aktuelle mælkepris, siger Niel Dyson. Derimod har vi konstant fokus på at holde omkostningerne nede. Det gør os mindre sårbare for udsving i mælkeprisen, som vi har set den de seneste år.

Siden juli har Arla lokket til større mælkeproduktion ved at betale en præmie på 6 eurocent (cirka 45 ører) for hver kg mælk, som man leverer mere i forhold til samme periode sidste år.

- Det har betydet, at vi er gået op på tre malkninger om dagen, hvilket godt kan betale sig for at få overprisen. Foreløbig har vi fået 250.000 kg mælk mere ud af køerne siden juli, og samlet regner vi med at nå op på 500.000 kg mælk mere end sidste år, oplyser Jane Dyson, der arbejder næsten fuld tid på bedriften.

Flere ansatte

Til at passe de 500 køer og 220 hektar har Dysons normalt seks medarbejdere.

- Siden juli har vi yderligere haft to ansatte, da vi på grund af Arlas pristillæg for merproduktion er gået op på tre daglige malkninger, fortæller Niel Dyson.

Lønniveauet ligger omkring 30.000 Euro om året svarende til knap 19.000 kroner om måneden for en arbejdsuge på 55 timer.

200.000 kroner pr. hektar

Ligesom i de fleste andre EU-lande, undtagen i Danmark, overdrages slægtsgården til næste generation uden nogen betaling.

- Det kan være et problem i vore dage, når forældrene skal ud af stuehuset og ikke får penge fra gården til at købe et hus for, fortæller Jane Dyson. Men det betyder også, at der ingen gårde kommer ud i fri handel. Familien beholder den gratis gård og forpagter den ud.

Hvis det skulle lykkes at finde en stump jord i området, som er til salg i fri handel, anslår Dysons, at prisen vil ligge på godt 200.000 kroner pr. hektar.

- Man skal jo være millionær for at købe til den pris, smiler Niel Dyson, der har nogle timers undervisning på en nærliggende ungdomsskole ugentligt – primært for at opleve noget uden for bedriften.

Klart ja til andelstanken

Ægteparret Dysons bekender sig helt og fuldt til andelstanken.

- Set over lang tid viser undersøgelser, at det er andelsselskaber, som kanaliserer flest penge igennem til landmanden, påpeger Niel Dyson.

De har derfor altid leveret til engelske andelsselskaber og har i en årrække været medlem af AFMP, der organiserer mælkeproducenter, som leverer mælk til Arla uden at være andelshaver.

- Vi stemte straks ja til fuldt andelsmedlemskab, da det blev muligt – også selv om man her i England har haft dårlige erfaringer med andelsselskaber i de seneste årtier.

- Vi glæder os til at blive medejere af Arla fra 1. januar, siger de to meget arbejdsomme mælkeproducenter.