Landbrugsskole sender unge ud i verden

På Grindsted Landbrugsskole sætter de i den kommende tid fokus på praktikophold i udlandet for deres nuværende og tidligere elever

Torsdag den 31. oktober klokken 19.00 inviterer Grindsted Landbrugsskole til temaaften om mulighederne for at tage en del af landbrugsuddannelsen i udlandet.

Skolens gamle gymnastiksal vil blive omdannet til en mini-messe, hvor elever vil udstille og fortælle om deres udlandsophold og erfaringer med praktik i udlandet.

Her kan gæsterne møde unge, der har været i Canada, USA, Australien, New Zealand og andre lande. Desuden vil firmaet Travel2Farm være til stede og give gode råd til, hvordan man kan komme af sted.

- Der er stor interesse blandt vores elever for at prøve kræfter med udlandet, og jeg anbefaler altid en elev at prøve det af, hvis han eller hun har lysten. Det giver en uvurderlig erfaring, og så er det samtidig med til at modne eleverne som mennesker, forklarer Poul Thomsen, studievejleder på Grindsted Landbrugsskole.

Læs også