Mælkeprisen stiger
Arla hæver sin aktuelle pris med 7,5 øre pr. kg fra den 28. oktober
Fra den 28. oktober stiger mælkeprisen.
I hvert fald stiger Arlas aktuelle pris med 7,5 øre pr. kg – og bliver dermed 306,5 øre. Det oplyser Arla.
Herfra lyder det desuden, at der i forbindelse med årsskiftet og et nyt kvartal vil ske en justering af priserne – på grund af valutaomregningsmodellen – hvilket vil betyde en lille sænkning i Sverige, ingen ændring i UK samt mindre stigninger i Danmark og Tyskland.