Lantmännen køber dansk virksomhed
Fredag meddeler Lantmännen, at koncernen køber landbrugsvirksomheden Agro Bizz A/S
Lantmännen har indgået aftale om køb af Agro Bizz. Virksomhedens aktiviteter omfatter handel med korn og salg af landbrugsprodukter. Det oplyser Lantmännen fredag.
Agro Bizz har til huse i Odense, og virksomhedens aktiviteter omfatter handel med korn og salg af landbrugsprodukter. Hos Läntmannen peger man på, at man gennem opkøbet får en øget tilstedeværelse på det danske marked.
- Gennem opkøbet styrker vi vores konkurrenceevne på det danske marked og skaber nye udvidelsesmuligheder i Østersøområdet. Agro Bizz er en stærk regional aktør med et betydeligt vækstpotentiale, siger bestyrelsesformand i Lantmännen Bengt-Olov Gunnarson i en pressemeddelelse.
Virksomhedens nye navn bliver Lantmännen Agro Bizz. Dick Rytterdahl, der er divisionscontroller i Lantmännen Lantbruk, bliver ny administrerende direktør for Agro Bizz.
Ifølge Lantmännen var omsætningen hos Agro Bizz i 2012 på 200 millioner kroner.