L&F efterlyser større fokus på potentialet for bioenergi

Regeringen har tirsdag lanceret en vækstplan for energi og klima, og Landbrug & Fødevarer hilser planen velkommen

Tirsdag lancerede regeringen sin vækstplan for energi og klima.

Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) ser man med positive briller på planen – men man ærgrer sig samtidig over, at bioenergi ikke har en fremtrædende plads i regeringens energivision:

- Regeringen ser jo tydeligvis de samme store vækstmuligheder på bioenergiområdet, som vi gør. Så vi havde håbet på lidt større ambitioner på dette punkt. Det er besynderligt, at der ikke er nogen tiltag inden for bioenergi og bioøkonomi, når det nu nævnes som en dansk styrkeposition, siger direktør i L&F Flemming Nør-Pedersen i en pressemeddelelse.

Heri peger L&F på, at Vækstplanen fremhæver, at energi fra biomasse i dag udgår omkring 70 procent af den samlede danske vedvarende energiproduktion.

Læs også