Fødevarestyrelsen vurderer, at risikoen for at blive syg af salmonella fra de danske æg, der er købt i butikkerne, er meget lille
Rå æg i den hjemmelavede is eller koldskålen er ikke
længere bandlyst.
Risikoen for at blive syg af salmonella fra de danske æg,
man køber i butikkerne, er nemlig i dag meget lille. Det viser en
risikovurdering, som DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen.
Derfor fraråder Fødevarestyrelsen ikke længere brug af rå
æg.
- Forbrugerne bør dog stadig bruge pasteuriserede æg, hvis
de vil være på den sikre side og laver mad til for eksempel børn, syge eller
gamle. Æg er nemlig et biologisk materiale, så der er aldrig 100 procent garanti
for, at der ikke er salmonella uden på eller inden i ægget, lyder det fra
Fødevarestyrelsen.
Ifølge Fødevarestyrelsen skal fødevarevirksomheder fortsat
varmebehandle æg til mindst 75 grader eller bruge pasteuriserede æg.
Fødevarestyrelsen påpeger, at den meget fine status for
salmonella i danske æg skyldes, at fjerkræerhvervet i mange år har arbejdet
målrettet på at fjerne salmonella fra produktionen af konsumæg.